For Rigtigheden af denne Mening skal jeg fremholde,
hvilke andre norske Slægter der førte Løven i sit
Vaaben, og hvorledes dette Vaaben ved alle disse kan
og maa forklares af deres Slægtskab med Kongeætten.
1. Hafthor Jonssøn af Sudrheim, der var gift med Haakon V.s uægte Datter Agnes, førte i sit Vaaben en Rose, og dette Vaaben gjenfindes hos hans ældre Søn Jon Hafthorssøn, der ikke var Agnes’s Søn ɔ: ikke var af Kongeætten[1]. Men Hafthors og Agnes’s Søn, Sigurd Hafthorssøn, har et tvedelt Vaaben, sammensat af Forældrenes Vaaben: i øvre Felt (det fornemste) sees den opreiste Løve (uden Krone) med øx i begge Forlabber, i nedre Felt Rosen; af Løven sees, ligesom af Leoparden paa Fjære-Stenen, kun Forkroppen, af Rosen kun den nedre Halvdel[2]. Sigurds Søn Haakon optog sin Moders Vaaben, og hos ham findes derfor Løven i en ny Udgave (se nedenfor); med Sigurd uddør derfor Brugen af dette Vaaben, thi hans Datters Efterkommere fører kun hendes Mands Vaaben, en Stjerne.
2. Brødrene Bjarne Erlingssøn og Vidkunn Erlingssøn af Bjarkøætten førte i sit Vaaben en Grif eller (som Arne Magnussøn betegner det) en Flyvedrage[3]; men Vidkunns Søn, Drotseten Erling († 1355), fører en Løve med Sværdet hvilende paa høire Axel. Dette Vaaben har han altsaa optaget fra Moderen, Gyrid Andresdatter; allerede P. A. Munch har hævdet, at hun maa have været Sønnedatter af den Hr. Gregorius Andressøn af Stodrheim († 1246), der var gift med Haakon Haakonssøns uægte Dat-
