Kors og et tændt Lys ved Siden af Psalmebogen ovenpaa alt dette. Naar alt Ligfølget er ankommet, aabnes Kisten for at bese Liget. Naar den derpaa er fastslaaet med Søm, synges 3 Psalmer, og naar Liget er baaret midt i Døren, skal en veltalende hilse for Liget, som andensteds kaldes at skille for Skaalen og bestaar i en lang Afskedstale til Familien paa den Dødes Vegne og Taksigelse for hver Dag. Men mellem hver Psalme maa Liget nyttes og Følget drikke. Naar Liget er udbaaret, antænder man lidt Halm, hvorpaa Liget har ligget. Slaar da Røgen ned ad, da er nogen fei af Husets nærmeste Slægt, men stiger den i Veiret, da skal Sygdom og Døden flytte sig did, hvor den slaar hen. Man kjører da meget hurtig ud af Gaarden, og satte man sig fordum paa Ligkisten, skreg og kjørte som rasende Mennesker paa sin Othinske Maade, som her nu er afskaffet, men bruges overalt i Thelemarken, og hændte det engang, at de saaledes i Drukkenskab og Raseri havde faret afsted, at da de kom til Graven, havde de tabt Liget paa Veien. Naar man kommer til Kirkegaarden, maa Hesten spændes forkert for Slæden og kjøres, thi ellers bliver Hesten fordærvet. Føres Liget paa en Bærebaar, maa den slaaes i 3 Parter, thi ellers kan det gaa igjen og med Baarestængerne lædere de Levende. For at forhindre dette strør man Linfrø paa Graven og ved Kirkevæggen. Liget nedsættes med Fødderne i Øst, hvorpaa man undertiden kaster 3 Gange lidt Muld paa Kisten, at den Døde ikke skal gaa igjen, thi den Døde har ingen Ro i Graven, før Præsten har kastet Jord paa. Naar Graven er tilkastet, gjør man et Kors i Mulden, og Muldskufferne lægges korsvis paa Graven,
