net. Disse Stene lægges i Ilden at blive røde, og da kastes hver Sten i et spand Vand. Den Sten, som da piber mest i Vandet, viser, hvorfra Barnets Vantrivelse kommer. Lægemidlet derimod er, at to Kvinder, som kan tie ganske stille tre Thorsdagsaftener, smutter Barnet ind og ud gjennem 3 Stole i Kirken eller 3 Gange under en Ligkiste, hvori er et Lig, eller 3 Gange mellem to Grave, to Ligstene, to Gravstokke eller 3 Gange gjennem en Præstekrave eller Messeskjorte eller Messehagel eller 3 Gange under et Træ i Skoven, hvis Top hælder nedad paa Jorden, eller 3 Gange gjennem Aabningen paa et Privet. Naar det bringes hjem, skal det leveres ind gjennem Vinduet og ei gjennem Døren. For at kunne betragte Barnets Indvolde og se, hvad Feil der kunde findes, sætter man et lidet Vandkar paa Brystet af Barnet og derover lægger et Fladbrød, som dertil er bagt. Derpaa smelter man Bly, taget enten i Kirken eller af Klædevare, og slaar det gjennem et Hul paa Brødet ned i Vandet, og da vil Blyet faa Façon efter Indvoldene. Barnehænder maa først stryges paa en Hund, thi deraf faar de godt Gro-Huld (ɔ: at saar kan hastigt læge sig), men tage de først paa en Kat, vil deraf flyde megen Svie i Saar.
Naar En skal dø, maa en Mængde Folk være nærværende at se Dødsfaldet. Naar dette er skeet, læser Enhver strax sagte Fadervor over den Døde og korser Liget over Brystet. Samme iagttages af Alle, som vil se det, førend de tale og hilse. Naar det er toet og udbaaret paa Buret, skal der lægges en Bog paa Brystet. Vaagestue bruges sjelden. Naar det skal begraves, bæres det ind, før Folket ankommer. Kisten bedækkes da med et Klæde og derpaa to Haandklæder i
