som ofte vedvarer hele Tiden. Imidlertid skydes der græsselig endog gjennem Vinduet og ind i Stuen. Naar dette er forbi, maa her dandses. Alle Pengene maa ikke tælles, men de, som ere talte, knyttes i et Tørklæde, og dermed skal Bruden dandse. Nu begynder man at drikke retskaffen. Man sætter sig rundt om Bordet og drikker til Pæls af de smaa Boller, som kaldes at drikke einskjels. Naar Bruden skal til Sengs, gaar det til som forrige Aften. Naar Brudgommen er kommen derop, skal han sætte Skautet paa hende, hvilket betyder, at han gjør hende til Kone. Bruden sidder da paa en Stol, mens Brudgommen binder Klædet om hendes Hoved. Brudgomshatten og Brudens Krone skal da sættes paa dem, man supponerer skal først blive giftet, og dermed skal de dandse. Da ender Brude- og Brudgomsnavnet, og da er Ende paa Embedsforretningerne. Naar Skautet er paasat, skal Bruden give Brudegarn, som bestaar af Baand og Vanter til Slægtninge og Embedsfolkene, og da trakteres med Brudegrøden. Bliver Brudgommen ikke boende paa Stedet, hvor Bryllupet stod, da gjør han undertiden hjemme hos sig et lidet Tractement, kaldet Heimkaamarøl.
Naar Konen laver til Barsel, maa hun nøie vogte sig for adskilligt, nemlig ikke træde over et Dørtrin, hvori man har hugget, deraf faar Fosteret Dyrehøg (ɔ: Dørhug) i Munden, ikke træde over Sæletøi, thi ellers bliver Barnets Lemmer saa store som paa en Hest, ikke se Haren i Munden, thi deraf faar Barnet et Skar eller Kløft i Læben, ikke se, medens der slagtes, thi spruder der Blod paa hende, vil Fosteret paa samme Sted faa røde Fødsels-Flekker, ikke høre Kjøernes Brølen,
