Sabel i Bjelken, Døren eller andet Sted og derpaa op til sin Brud. Naar nu Brudekonen har afklædt det yderste, og mere klædes ikke af, da sige Brudesvendene, at vil Brudgommen til Sengs, maa han tilkjøbe sig det. Dette kalde de Morgengave og bestaar af Løfte om Klæde til rødt skjørt og andet saadant. Her bliver da Disput. Ofte vil Brudgommen tage sig Sengen til med Magt, hvorfra Brudesvendene hindre ham. Naar de blive enige, maa han gaa uhindret deri, og hine forlade Stedet. Skulde ellers nogen føle altfor stor Tilbøielighed til at være Bruden nær, kaldes han brurenuggjen. Dette er den første Brudedag. Hele Natten opofres da til Støi og Svir, og er her det bedste og kjæreste Sted at fri, slaa op og slutte Mariage. Den anden Dags Middag Kl. 12 begynder man atter at paaklæde sig som forrige Dage, ligesaa spiser man. Naar Maden er taget af Bordet, tillaves at drikke Skaalen. Man sætter en stor Ølskaal paa Bordet (nu begynder man at drikke den i Brændevin), Brudesvendene iskjænker og giver Brudgommen og Bruden hver sin lille Bolle. Naar han har uddrukket, lægger han Penge deri, hvorfor Bruden, Konen og Svendene takke ham meget. Ligesaa handler man med Bruden, men hun maa endelig lægge flere Penge end Brudgommen. Brudesvendene lægge da Pengene paa en Tallerk og opraabe, hvor meget. Herpaa continueres da efter Slægtskab og Fornemhed. Før man drikker, skal man sige: „Nu drikker jeg Bruds og Brudgoms Skaal, Gud give dem Livet saa let, som jeg drikker skaalen ret!“ Men førend alt dette synges: „O Ægtestand“ etc. eller og et Vers af „Abraham kaldte Elieser sin gjæveste Svend“, med mange Complimenter af Kjøgemesteren, og da bliver der en hjertelig Graad,
