med fæl Skrigen. Tvende reise da atter hen for at bede om Logement. Kjøgemesteren modtager dem med Spørgsmaal, hvor de godt Folk komme fra. Der svares: fra Kirken, og da ere de sær velkomne. Dem leveres da Skaaler med Øl, hvormed de ride tilbage og bebude Ærindets lykkelige Udfald. Imidlertid skydes græsselig, som stedse besvares med Brølen, og derpaa rides uophørligt. Naar Bruden er ankommen til Døren, leverer et Fruentimmer, som er Brudgommen nærmest beslægtet, en liden Bolle med Melk, som hun uddrikker og derpaa kaster Bollen over Taget paa Brudehuset, og gaar dette ikke an, faar hun nok en, og kastes Bollen ikke over, eller hvælver den i Faldet, er hun fei, eller andet ondt forestaar hende. Hun staar da af Hesten og gaar op paa Buret, imedens en anden stiger op paa Brudehesten og rider den varm; ellers bliver den fordærvet, især om Bruden ikke var Mø. Derpaa handles efter førommeldte Orden. Men medens der spises, maa der diskuteres meget om Brudens og Brudgommens Forretning og Fortrinlighed, som ofte falder i det burleske. Naar man har spist, dandses adskillige Gange efter Brudens Styrke, og naar hun vil til Sengs, da dandser Brudesvenden paa Døren med hende og slaar 3 græsselige Slag med Døren, som kaldes Brudesmelden. En gaar da fore med et Haandklæde og tre tændte Lys mellem den høire Haands Fingre. Udslukkes Lyset, er Ulykke paafærde. Bruden klædes da af, og en fattig Dreng aftager Skoene, som nyder den der liggende Skilling til Belønning. Brudesvendene ere stedse nærværende og maa ikke forlade Bruden, men holde vagt ved Sengen. Derpaa hentes Brudgommen paa samme Maade. Naar han i Stuen har afdandset, hugger han tre græsselige Hug med sin
