svendene op og takke Brudgommen for god Betaling, derefter gjør Bruden og Brudekonerne det samme og græde og bitterlig. Man sætter sig ned at drikke Kjøbskaalen, thi medens man accorderede, maatte ingen af de handlende drikke. Derpaa reiser Brudesvenden sig at dandse 3 korte Dandse; og hver Gang stevner Brudgommen, hvorpaa Brudgommen dandser med Bruden, og Hjaasetmændene med Brudekonerne, og derpaa fare ud af Stuen med at hilse Forældre og Venner, hvorved Bruden ikke maa forsømme at græde hjertelig, idet Spillemand og Tambour gaar fore op i Buret eller Loftet, hvor de afføre deres Sølv i Æsker, lægge Sadlerne paa Hestene og fare derpaa afsted til Kirken for at copuleres. Dette Tractement kaldes Sankingen og holdes, hvor Bruden har hjemme. Brudesvendene ride med Sølvet, og ingen flere Fruentimmere maa følge til Kirken end Bruden med sine trende Koner, som klæde hende paa i Vaabenhuset (her kaldet Skruve) før Præstens Ankomst. Rider hun, saa Hesten falder, er hun dødsens, men regner det lidt den Dag, er hun lykkelig, thi „det regner paa sæle Brude“. Medens man vies, maa man staa med hver sin Fod paa en Bræde i Gulvet, thi ellers bliver der Uvenskab i Ægteskabet. At komme til Kirken før langt ud paa Eftermiddagen er en Skam og vilde bevise, at man intet havde at drikke. Naar Forretningen er forbi og Sølvstadsen indpakket, reiser man til Brudgommens Bolig, hvor det rette Bryllup holdes, og maa man se til, at man reiser tilbage ad en anden Vei end den, man kom paa. Man skriger rasende, naar man er Præstegaarden af Sigte, og ved Passagen forbi Gaarde og naar man er Bryllupsgaarden i Sigte, hvorfra man da skyder, som stedse besvares
