leide hende ind. Saasnart den ene Brudesvend træder ind med hende i Stuen, dandser han en liden Dands, og derpaa hilser han først paa Brudgommen og Hjaasetmændene, siden hilser Bruden paa ham og derpaa Brudekonen. Hun sætter sig da øverst i Høisædet med en Brudekone paa hver Side. Naar man har spist og dandset en Stund, banker Kjøgemesteren i Bordet, at Bruden vil til Sengs. Hun bliver da geleidet til Sengs, og Brudgommen derefter, og sove de sammen den Nat. Gjesterne derimod har dertil ingen Leilighed, men ture Natten over. Om middagen næstfølgende Dag klædes Brudgommen atter paa i samme Habit, og naar han er færdig, hentes Kjøgemesteren, som skal bestille Tambour og Spillemand, under hvis Geleide han gaar ind og sætter sig som tilforn, ligesaa Bruden. Derpaa forføier Musikanterne sig til Klokkehuset at spille Spaet (Suppen) ind. Spillemændene gaa fore ind, Tambouren staar altid udenfor. Naar Suppen er indkommen, tager Kjøgemesteren en Tallerken og banker i Bordet: „Giv Lyd, godt Folk, vi vil bede Gud om en Mundfuld Mad.“ Under Taffelet begynde Hjaasetmændene Diskursen med det Spørgsmaal: Hvorfor Bruden er saa stadselig? Har de noget at forrette? Brudesvendene svare, at man har i Sinde at reise et Stykke Vei, om man kunde faa godt Selskab. Jo, svare Mændene. „Hvad vil I da give os, om vi følge Eder?“ sige Brudesvendene. „Hvad begjæres da?“ spørge hine. „Hundrede Daler, Hest og Sadel“ er det sædvanlige. Her bydes Halvdelen. Imidlertid tier Bruden og Brudgommen, eller hviske, om fornødent, til deres Talsmænd. Dette kaldes ellers Bænkegaver eller at løse Bruden af Bænken. Naar de ere blevne efter lang Procedure forenede, staa Brude-
