Gaarden, rider man frem og tilbage op paa Trappen, ind i Døren, og jo galere eg mere rasende man kan husere, jo ypperligere. Efter en græsselig lang Riden staar man endelig af og hilser. Brudgommen gaar lige ind i Stuen og sætter sig ved den nederste Ende af Bordet, som da staar dækket, med Hjaasetmændene, en paa hver Side. Imidlertid er Bruden alt paaklædt af sin Brudekone i dette Loft. Hendes Stads er følgende: En Striesærk, to sorte foldede Vadmels Skjørter (Stakker), en blaa og yderst en rød Klædes ditto, et sort Forklæde med Sølvfryndser, og derovenpaa et ditto hvidt Lærreds Forklæde udsyet; paa begge Sider af dette hænger tvende lange hvide udsyede Tørkeklude. Til hver Stak haves en Skjorte, desuden blaa Strømper og nye Sko med 4 Sk. til 1 Mark i Skoen, eg om hver Stak et Belte, men yderst 3 Sølvbelter. Trøien er sort med en liden rød Krave, besat med Søljer, Maljer, Spænder og Lænker i Uendelighed, saa en saadan Trøie kan veie 13 til 14 B℔. Paa Hovedet bærer hun en Krone af Sølv eller i Mangel deraf et Hovedsølv, syet paa rødt Klæde, der kan veie 3 à 4 Skaalpund. (Men er hun Enke eller besovet, har hun et Hovedpynt, kaldet Skout). Haaret er udslaget over Ryggen, og derimellem hænger Sølvlænker. Om Halsen et Perlebaand (Korilbaand), som rækker ned paa Brystet med et Agnus dei i Enden. Paa den høire Haands Finger har hun tvende forgyldte Sølvringer. Medens hun paaklædes, musicerer Spillemanden adskillige Ouvertures, og Bruden maa græde hjertelig. Hun er og forsynet med tvende Drabantere, kaldte Brudesvende, hvoraf den ene er en Ungkarl, den anden en gift Mand, hvilke først dandse med hende i Loftet og derpaa under Musiceren af Spillemand og Tambour ge-
