da ud med en Psalme-Bog, saa paa Nyet og da greb i Psalme-Bogen, som man holdt bag paa Ryggen, traf man da paa en Lig-Psalme; da skalde man dø det Aar, traf man paa en Brude-Psalme, skulde man giftes.
Skjærthorsdag Aften maatte en Bjelde, en Øxe og et Stykke Staal lægges i det Hul i Bækken, hver man vander Kreaturerne; det vilde da fordrive ondt fra Kreaturerne det hele Aar igjennem. Samme Aften skulde vrides tre Pidsker til at istandsætte Slæden for Loke, som da kom kjørendes med et Læs Lopper og havde kjørt Slæden itu, da Læsset var meget tungt. Blev dette ikke iagttaget, blev der i det Aar en utrolig Mængde Lopper. Selve Skjærthorsdag skirte (navngav) man Kalvene paa denne høitidelige Maade: Man lagde Kalven hen paa Møgedyngen og gik derpaa 3 Gange rundt om den, nævnte dens Navn 3 Gange og ved hver Gang sagde: „Lugte brav Buusløi (Kreaturernes Spor), bide brav Beiti, lyde brav Navnet, Fribot skal du hede.“
Langfredags Morgen maatte Kreaturerne ikke ud, før man havde kogt en Hespel Garn i Lad og slog alt dette saa hedt, som det var, over Stokken i Huset. Langfredags Aften skulde man æde 3 Saltkager og derpaa nedlægge sig at sove.[1] I Søvne tørstede man da meget, og kom da den tilkommende Kjæreste og gav Soveren Drikke. Langfredags Morgen skulde alle have Ris, som kaldtes Langfredags-Skjerka. Ingen maatte spise før Aftenen, man maatte arbeide af alle Kræfter og plage sig paa det meste. For at forekomme Kløvhalte hos Kjøerne tog man paa denne Dag Jernkrogen, hvori man hænger Gryden i Skorstenen, og lagde i Fæ-
- ↑ Smlgn. Aktmæssige Bidrag til den norske Kirkes Historie af L. Daae, S. 4.
