Grimen; ligesaa satte man noget under Huset og henbar i Haugene til Vetten, at disse ikke skulde bedærve dem og deres Sager, men give dem Overflødighed og Velsignelse. Samme Aften fandt man en liden Rogn og satte den i Muld paa Aaren, hvorudover varmen uddrev dens Blade og Blomster; heraf spaaede de om et godt Aar, ligesom den blomstrede meget til. Man lagde og i Aaren en Salthob for hvert Menneske i Huset med et Mærke for hver; dens Hob, som blev udspredt, den maatte dø i anstundende Aar. Iligemaade tillavede man et Vigsle-Vatten; hver Karl lagde sin Ring og hvert Kvindfolk sin Sølje samt et Korn-Ax i Vand, og dermed var det færdigt. Det besad en uendelig Kraft, og bleve alle Kreaturerne dermed trakterede om Juledagen, men Folket bleve bestænkede dermed. Naar der kom ligesom en Dug eller senere Vand-Blærer paa Axet i Vandet, da fik man et godt Kornaar. Man maatte ellers ikke gaa ud hverken denne eller andre Høitids-Aftener, thi da er de Underjordiske ude at flytte, alle Laaser maatte staa oplukkede, at de kunde have Frihed at gaa ind, hvor de vilde, og ingen maatte ligge uden i Skjorten, thi laa man nøgen, som sædvanlig, da fik de Underjordiske Magt til at skade dem og de i Søvne skulde vandre hen, hvor de vare fødde. Man maatte især nøie bevogte smaa Børn, som ligge i Reverne, disse Aftener ved at have Staal i Vuggen, vigsle det med Fladbrød, svie Haar, have en 10 Skilling i Reven, thi ellers kunde der blive Byttinger af dem, hvilket man saa deraf, at Barnet var underligt, og da havde Tussen lagt sit istedenfor det rette. Vilde man derimod have sit eget igjen, saa pidskede man Byttingen hver Thorsdags Aften med Ris over Feie-Skarn-Dyngen, spyttede paa det og feiede
