Den ene af disse igjenstaaende stene har en Runeskrift.[1]
12. Juli. Molands Hovedkirke er en af Træ i Aaret 1665 opført Korsbygning, den smukkeste i Øvre Thelemarken, da den er lys, net malet og udsiret med alle Kongerne af den oldenborgske Stamme lige indtil Frederik V. Her har staaet en Helgens Billede, St. Lorents kaldet, 1½2 Alen høi og saa tung, at man har prøvet Styrke med at løfte den med en Finger under Hagen. Den staar nu i Præstegaarden som en Levning fra de catholske Tider. Denne var Molands Kirkes Patron. Strax ved Molands Præstegaard i NO. sees en artig Korsvei, hvor alle fire Veiene bøier sig om med Solen, og imellem hver Vei en liden Kjæmpehøi. Med denne Vei har man tilforn saa og tildels nu omstunder brugt adskillige Overtroer, især naar Børn har været syge, at lægge dem midt i Korsveien, naar man først havde gjort et firkantet Hul af Jordtorver, og, naar Barnet var stukket derunder, da at skyde over det et Skud. Paa hin Side Vandet ligger en Gaard, Vig, hvor man ser et Lys, (ignis fatuus) at brænde nede ved Vandet, helst om Høstaftener; naar man ror hen til det, flytter det sig ud efter, og ror man derud, ser man det igjen ovenfor. Det skal ikke være seet før om Høsten 1768, og derom fabulerer man, at en Mand fra Vig roede fra Kirkesanden den fjerde Adventsøndag 1767 og var drukken. Han omkom, og man fandt ham aldrig mere. Naar man nu ser dette Lys, sige Bønderne, at det lyser
- ↑ Sammenlign Norske Fornlevninger, S. 235. Wille læser den saaledes: Tharalr run saitat rætha runr tuna.
55 fgg., K. Rygh i Norsk historisk Tidsskrift, I, S. 64, 95, R. Keyser i Efterladte Skrifter, II, 2, S. 118.
