Gaarde, der ligge splittet ad hist og her i de andre Sogne, der skylde 23 Td. 10 Sett. og have 12 Opsiddere, samt 4 Husmandspladse. Naar den derfor skulde være brugelig, burde flere og ordentlig beliggende Gaarde henlægges til den. Kirken er stor, lys og meget smukt opbygt 1671, har tilforn været ophjelpet ved Gaver, altsaa en Gavekirke, da Folk reiste fra Drangedal og rundt om for at helbredes, gave Penge til den, naar de Nat til St. Hans Dag vaagede der eg bleve paa Brokke Gaard tracterede om Morgenen og hørte Kirketjeneste St. Hans Dagen, men drak aldrig Vand af Elven for at faa sin Sundhed (sic). Men da Hr. Jæger, fordum Præst her, holdt efter Begjæring en Fredags-Prædiken her en vis St. Hans Dag og med det samme viste den Daarlighed, der var at søge Lægedom ved visse Kirker mere end ved andre og ved alle i Almindelighed, har der siden den Tid ikke en eneste besøgt den mere. Denne Kirke ligger kun en kort halv Mil fra Hovedkirken. Paa Molandsmoen, en kort Fjerding fra Præstegaarden, er en slet Plan, hvor der har staaet fire spidse Stene opreiste, der har udgjort en Firkant til Kampplads for Kjæmperne i gamle Dage. Nu omstunder holdes derimod et lidet Marked med Heste den 14de August, da man rider for at probere sine Heste og endelig løslader dem for at figtes om en Hoppe, som en Mand holder midt paa Pladsen og med en lang Stang forsvarer, indtil en har vundet Magt over dem alle.[1]
- ↑ Denne Hestekamp i Moland omtales allerede 1618 af Biskop N. Glostrup i hans Visitatsbog. Sammenlign ogsaa Landstads Folkeviser, S. 401, N. Nicolaysens Norske Formeninger, S. 235., L. Daaes Norske Bygdesagn, I, S. 51, Topogr. Journal, H. 26, S.
Tellemarken, S. 232). Kirken nedreves ifølge kgl. Resol. af 4de Decbr. 1844.
