Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu/183

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

efter Vig-Manden. Ved Vandet ovenfor Gaarden Brevig sees ogsaa Lygtemanden. Herom fortæller man Aarsagen: En Mand paa Brevig roede over til Næslend og bortstjal alle de derværende Madvarer, eftersom Folket var til Sæters, samt satte Ild paa Husene. En Pige, som tjente hos Tyven, fortalte for Andre, at hendes Husbonde mod Sædvane var vel forsynet med Mad, siden Næsland brændte. Tyven, som da frygtede for onde Følger, tog Pigen engang med sig i en Pram, foregivende, at han vilde udlægge sit Fiskegarn, roede ind i en Bugt en Fjerding fra Gaarden og sank hende ned. Ved Brevig fortalte man mig om et Uhyre, som undertiden lod sig se i Fyrrisvandet, kaldet Gjevestøtroldet. Det skal undertiden se ud som en hvælvet Baad, undertiden som et meget stort Træ langs Vandet. Det skal sees i taaget Veir og være Forvarsel mod Storm og Uveir.[1] Fra Brevig gaar Veien over en Hei til en Grænd, som kaldes Bertedalen. Paa denne Hei saa jeg fire Begravelseshøie, ved hvert Hjørne er opreist fire Bautastene uden Inscription. – –

14. Juli. Fra Molands Præstegaard til Sligstul, hvor det gamle Kobberverk Moisesberg har ligget, er 2½ Mil i NV. Her fortalte man mig det almindelige Principium, man her har i Jura, at den, som kræver sin Gjeld paa en hellig Dag, skal have forbrudt sit Krav, hvorpaa man viste mig et Exempel i en Kone der, som for samme ulykkelige gale Principiums Skyld kom til at betale 9 Rdl. istedenfor 1 Rdl. 2 ₻. Ved Sligstul vises endnu Tomten af Kirken, Kirkegaarden, som nu er Ager, og en Mængde Husetomter, som har

  1. Smlgn. A. Faye, Norske Folke-Sagn, 2. Opl., S. 49.