som saa: Det er dog bedre at have lidt hver Dag, end i nogle Dage intet, og sandelig min Stilling i Livet har før denne Tid lært mig den strængeste Oeconomi.
Da vi kom i Lands Prestegjeld, tog vor brave Capitain Leegaard Afsked med os og reiste til sin Gaard. Nu fortsatte vi Reisen det snareste, vi kunde – – – – – –. Paa Veien fra Land og til Nystuen var jeg ofte avanceret hele Mile frem om de andre. Over Fillefjeldet og nedefter Borgund og Leirdal fulgte jeg dem. Fra Leirdals-Øren reiste vi til Søs til Gudvang. Da vi kom der om Aftenen, var der intet Husly at faa undtagen Stenuren. Jeg tog da Oppakningen, der veiede omtrent 2 Voger (thi vi fik Proviant paa Leirdalsøren for 10 Dage og jeg havde lidt før i Brødposen) paa mine Skuldre og traskede op ad det bratte Fjeld om Natten lige op til Voss, hvor jeg hvilede mig, til de andre kom. Nu tog jeg Afsked med mine Krigskammerater, de Vossiske, om hvilke jeg maa sige, at de fleste vare meget sædelige og skikkelige mod mig, og ordentlige mellem sig selv indbyrdes, hvortil den brave Capitain Leegaard meget bidrog. Herpaa fortsattes Reisen ned efter fra Voss til Bolstad-Øren, hvor vi faa Mand, som nu var i Selskab, tog vort Nattelogi – – – – –.
Paa denne Reise lærte jeg at kjende mange Menneskers Gemytter i den østlige Del af vort kjære Norge. Mange ædle Menneskevenner af begge Kjøn gaves her blandt dem, jeg omgikkes med, thi næsten hvor jeg kom, fatted de snart Ynde til mig og beviste mig mangen Artighed, om jeg kun var nogle Timer iblandt dem. I Bærum, Enebak, Høland og Edsberg, hvor vi nu var nogle Uger i Ro, sandelig de omgikkes mig, som jeg havde været deres Søn, og naar jeg skulde reise fra dem, fulgte de mig ofte over ½ Mil, og vi skiltes ad med Taarer, og mange ønskede, at jeg maatte komme igjen og besøge dem, men om det sker mere, ved jeg ikke. Jeg nødes altsaa at sige, at jeg fandt mere Menneskekjærlighed der end her hos os. Den Last Banden herskede der som her i Overflødighed, dog fandtes der og de, som havde Afsky .derfor. I Sam-
