Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu/149

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
139
SMAASTYKKER.

en halv Mil at gaa til Exercerpladsen. Nu begyndte Fiendtlighederne mellem Norge og Sverrig at udbryde. Vi maatte nu ihast byde Høland farvel, og Toget gik sørefter forbi Trøgstad, Edsberg, Rakkestad o. s. v. Imidlertid blev jeg og nogle andre af Skarpskytter-Bataillonen udtagne til at holde Vagt over Bataillonens Bagage og Proviant og besørge den forflyttet fra Sted til andet, alt eftersom Bataillonens Avance eller Retirade var til. Følgende Nat opholdt vi os paa den østre Side af Glommen, men om Morgenen flyttede vi over Onstad-Sundet og til Gaarden Hovi, hvor vi var i nogle Dage. En Morgen tidlig fik vi ordre at flytte over igjen, som vi og gjorde, men som vi var vel komne over Broen med det Hele, kom nogle Compagnier Soldater løbende i største Hast og flygtede over Broen til den vestre Side. Vi maatte da ogsaa retirere over igjen med Bagagen det snareste, vi kunde, og vi holdt nu et Stykke vestenfor Gaarden Hovi paa aaben Mark et Par Dage. Mens stod der Slag ved Onstadsund. Derpaa fik vi Ordre at retirere til Enebak, som vi strax gjorde. Her vare vi et Par Dage, da vi atter fik Ordre at retirere nordefter til Fetsundet, hvor vi kom over igjen til Compagniet. Her opholdt vi os en 8 Dage med Bagagen under aaben Himmel og bestandigt Regnveir, som faldt os meget besværligt. Endelig blev vi da afløst og fik da Frihed at ligge i en Hølade et Par Nætter, saa at Klæderne tørredes brav paa vor Krop. Nu fik vi Hjemlov, hvilket foraarsagede os stor Glæde. Hurtig marscherede vi nu afsted under Hornblæsernes Musik, saa det var en stor Lyst at se paa. Hvor vi om Aftenen kom til et Nattelogi, fik vi for det meste Aftensmad, som vi og sandelig behøvede, thi vor Proviant var liden. Dog kan jeg ei klage saa meget over Sult for min Del, thi jeg delede min Proviant, den hele Tid jeg var udcommanderet, bestandig saaledes, at jeg havde ligemeget til hver Dag, da de andre derimod spiste op paa 2 à 3 Dage det, de skulde have i 5. Dog kan det ei kaldes overdaad, thi de havde det saare nødig, om det havde været langt mere, men jeg tænkte