En af de mange, der i Begyndelsen af vort Aarhundrede bidrog til at give Bergen sit eiendommelige Præg, er den i Elisabeth Welhavens Skitser „Fra Staden og Stranden“ nævnte Boghandler Arne Eriksen Wichne. Den ærede Forfatterinde vilde maaske have fortalt noget mere om ham, hvis hun havde kjendt til hans i Aarene 1823–25 nedskrevne, meget omstændelige Selvbiografi, der for en væsentlig Del udfyldes af hans Deltagelse i Krigen 1814. Den er maaske den eneste Meddelelse om denne fra en af de udkommanderede Soldaters Haand og tør som saadan have sin Interesse.
Arne Wichne var født 25de Septbr. 1784 paa Gaarden af samme Navn i Haus Prestegjeld, hvor hans Forældre var Strandsiddere i den yderste Fattigdom. Moderen døde, da han var 1½ Aar, og Faderen, da han var 5½ Aar gammel. Da han var 4 Aar gammel, begyndte Faderen at lære ham at læse „paa det første Blad af en A B C“, som han fandt ude paa Marken, og derpaa i en gammel Katekismus, han fik i Forening af en Bonde. Til sit 15de Aar gik han nu paa Lægd og havde kun liden Leilighed til at tilfredsstille sin store „Lyst til Bogen“, hvortil han dog benyttede hvert Minut, han havde fri. Han havde kun Kingos Salmebog og nogle gamle Almanakker at øve sig paa, men brugte dem saa flittig, at han allerede i sit 12te Aar kunde benyttes af Bønderne som Forelæser i de lange Vinteraftener. Da han var 15 Aar gammel, maatte han ud at tjene, og den første, der tog ham i Tjeneste, var en Bonde, hvis Søn han underviste i Læsning. Da dette havde varet i 6 Uger, fandt Bonden, at hans Søn havde lært nok, og han kom nu i Tjeneste hos en Proprietær, der beholdt ham i hele 6 Aar og ved Udløbet af denne Tid betalte ham hans Løn, „som var 4 Daler D. C. for alle 6 Aar“. Efter at have tjent hos forskjellige Bønder kom han derpaa til Bergen med et Par Daler i Lommen.
