Carbiner, og for hvis skyld adskillige kongelige reskripter[1]
maatte udfærdiges, hvortil man kan læse hans karakter. –
Den tredie er Schuckman, som succederede Winckelman. Han
var den sidste og forlod embedet i aaret 1757, da han
reiste herfra“.
Endelig bemerker han s. 266: „Kjøbmandstuen er en anselig bygning, som ligger næsten midt paa kontoret. Her var det, at kjøbmandsraadet holdt deres samlinger; her var og desuden værelser, hvor sekretæren og kjøbmandstjeneren boede, hvilket alt var i det andet stokverk; men udi underste eller nederste stokverk holdtes vinkjelder, ligesom det endnu sker. Her var og værelse til deres fængsel og til deres brandsprøite. Den underliggende og tilhørende grund tilhører magistraten i Bergen[2], som deraf haver aarlig 40 rigsdalers grundleie, som skal betales til hver Philippi Jacobi dag efter den kontrakt, som desangaaende er oprettet imellem magistraten paa den ene og oldermændene samt sekretæren og akteinerne paa den anden side, hvilken kontrakt er dateret Bergen den 9de februar 1651“.
N. N.
I en af den bergenske Kjøbmand, Eidsvoldsmanden
Jens Rolfsen efterladt Kopibog findes nogle Breve til den
fra Bodøsagen bekjendte engelske Jurist Denowan, der forsaavidt
har Interesse, som de synes at vise, at det engelske
Handelshus, der med saa stort Held kom fra sin
Smugleraffære i Bodø, ogsaa har forsøgt andre Midler end
Diplomatiets til at gjøre hvad det kunde ud af vore dengang
saa fortrykte Forhold. I August 1819 optraadte
