Sverige, saasom det var en stor umulighed. Fornævnte dragoner berettede ellers, at generallieutenant Horn sad i sin slæde ganske bortfrossen, saa at han ei mere kunde tale, og at generallieutenant Armfeldt sagde til disse fem dragoner, at nu maatte han bekjende, at guds straf var over ham, saasom Juten kunde leve, mens deres folk maatte dø.
Alt dette erbyder de sig med en god samvittighed at beedige, naar forlanges.
Throndhjem den 24de januar 1719.
N. N.
Disse bestaa af to bind i folio og tilhøre det bergenske formandskabs arkiv. Af 1ste bind er i Norske Magasins 3dje bind trykt alt, hvad der har historisk interesse. Det 2det bind indeholder mestendels kun en mængde ældre og nyere retsbestemmelser, som nu forlængst efter de oprindelige kilder ere trykte i „Norges gamle Love“, Norske Rigsregistranter eller senere lovsamlinger. En undtagelse herfra danne alene de følgende notiser, som fortjene at gjengives.
Side 158 gjør forfatteren i anledning af Valkendorfs bestemmelse om, at Tydskernes skjøger ei maatte gaa med „dannekvinders dug“[1], følgende bemerkning: „Dette haver været et slags hæderligt klædebon af linned, som alene gifte koner udi de tider holdt sig berettigede til at bære og bruge; men om vore uldne- og silke-regnklæder have succederet disse dannekvinders dug, skal jeg for vist ikke
- ↑ Se N. Mag. I, 555 f., jfr. og nærværende tidsskr. 2den række, II, 297, hvoraf sees, at der meget tidligere var udgivet et forbud i den nævnte henseende.
