børn var hendes rette arvinger. I høsten 1526 sender han efter fru Ingegerds testament til erkebispen et forgyldt kredents og til kommunet i Trondhjem et forgyldt stettekar (kar med fod)[1]. Arveprocessen blev afgjort ved dom, afsagt i Oslo 4de august 1529 af norske og danske rigsraader under forsæde af hertug Kristiern (Kristiern III), der tildømte Ottes børn hendes eiendele.[2]
Om giverens identitet med fru Ingegerd kan der neppe være tvivl. Vaaben og navn stemmer overens, kalkens form peger hen til samme tid, ligeledes dragterne og stilen i de graverede billeder. I samme retning viser ogsaa forekomsten af forskjellige alfabeter ved siden af hverandre, noget, der oftere er tilfældet omkring 1500. Der er et enkelt billede, som muligt kunde tyde paa den anledning, i hvilken kalken blev skjænket. Sta. Barbara er beskytterinde mod en pludselig, uventet død, især ved vaaben, og tænkes vel ogsaa som forbeder for alle dem, som dø paa en saadan maade. Det kunde derfor synes, som om fremstillingen af denne helgen er valgt paa grund af Arild Kanes drab. Man har seet, at fru Ingegerd skjænkede store gaver til Nidaros i den anledning, og ikke urimeligt har hun da ogsaa betænkt kirker paa Søndmøre. Kalken og patenen er da af hende givet til Ulfsten kirke eller en anden i samme egn. Hvor Arild Kane blev dræbt, angives ikke nærmere.
B. E. Bendixen.
Til de uddrag af disse regnskaber, som jeg før (dette
tidsskr. 2den række II, 294 ff.) har meddelt, kan her føjes
en ny samling, hvis hensigt er at medtage, hvad regnska-
