berne indeholde om arbeidsvirksomheden paa kongsgaarden, forsaavidt angaar dens bygninger i almindelighed og særlig skibsbyggeriet. Herved fremkommer der en hel del oplysninger, som noget nær ere de eneste, i alle fald mere udførlige, vi overhovedet have hos os før reformationen angaaende fremgangsmaaden i det enkelte ved de omhandlede virksomhedsgrene. Dertil kommer, at regnskaberne forsaavidt udfylde et hul i den forestilling om kongsgaardens tilstand ned igjennem tiderne, som vi hidtil have kunnet danne os. Vi ved nemlig eller kunne i alle fald nogenlunde slutte os til, hvordan gaardens tilstand var før 1370 og ligeledes fra 1523, da Vincents Lunge tiltraadte som lensherre over Bergenhus, og senere (se N. Mag. I paa registeret under Bergenhus, N. Fornl. 422 ff., N. Saml. I. 614 ff.). Om tiden mellem 1370 og 1523 have vi derimod hidtil kun vidst, at gaarden i det 14de og 15de hundredaar led meget ved brand og nedrivelser under de flere dengang stedfundne fiendtlige overfald (se Suhm, Danm. Hist. XIII, 673, Sartorius, Gesch. d. hans. Bund. von Lappenberg II, 40 f., Saml. t. N. F. o. S. Hist. V, 638, D. Norv. VII, no. 482), medens der intet nævnes om istandsættelser, undtagen at Herman Villumssøn i 1514 foretog en mindre reparation paa „det store taarn“, og at hans umiddelbare eftermand, Jørgen Hanssøn (lensherre 1514–1523), indmurede kongsgaarden og opførte der et eller to taarne (N. Mag. I, 121). Gaarden har derfor vistnok ligefra 1370 til 1514 været uden ringmur og følgelig saa godt som aldeles forsvarsløs, hvad der ogsaa tildels er sagt af to ældre forfattere (N. Mag. I, 137, 540).
Udgiftsregnsk. f. 14de oktbr. 1516–14de apr. 1517. Side 1: spiger til „the windue“ udi min herres mag [kongens gemak]. – S. 6: spiger, som „tjelninghen“ [tjeldingen, telttag] blev opslagen med over muren [omgivningsmuren om kongsgaarden], som murmesterne arbeide under. – S. 62: 1 pund smør fik Eggert tækker udi arbeidsløn for han tækkede paa muren.
Udgiftsregnsk. f. 14de apr.–14de oktbr. 1518. S. 1:
