læses to messer for hende og hendes husbonde, og for forældre og venner.
Ingegerds navn forekommer ofte i diplomerne.[1] Hun maa have været meget rig. Faderen eiede en mængde jordegods, især i det vestenfjeldske, efter sine mænd har hun ligeledes arvet, og i 1490 fik hun i forening med søsteren en trediedel af de store eiendomme, som havde tilhørt junker Hans Sigurdssøn. Paa deres part faldt gaarde paa Nordmøre og Helgeland, i Senjen og paa Hjaltland.[2] Efter søsterens død kom alle disse i hendes besiddelse.
Fru Ingegerd opnaaede en høi alder og døde rimeligvis i sommeren 1526.[3] Hun maa da vistnok have været over 80 aar gammel. Hendes nærmeste arving, Otte Holgerssøn Rosenkrands, døde med sin hustru paa en reise i Lybeck 1525 af pest, og andre langt ude beslægtede lurede paa den store arv, den svenske adelsmand Thure Jönsson (af tre roser) og fru Inger Ottesdatter Rømer, for hvem svigersønnen Vincents Lunge arbeidede. Man maa føle medlidenhed med den gamle forladte kvinde, naar man læser Lunges brev til svigermoderen.[4] Han havde sendt bud til fru Ingegerd med efterretningen om Otte Holgerssøns død og søgte nu paa alle maader at vinde hende for sig, idet han lod sin hustru drage til hende for at trøste hende. „Fru Inger bare græder og sørger overmaade og beder gud bedre sig, at hun skulde leve den dag“; men ligeoverfor Vincents Lunge erklærer hun dog, at hr. Ottes
- ↑ Navnet skrives i mange forskjellige former: Ingegerd, Ingierdt, Engerdt, Ingerdt, Inger o. s. v.
- ↑ Dipl. Norv. VIII, s. 436 o. flg.
- ↑ I brev af 20de juni 1526 beder Fredrik I. erkebispen Olaf Engelbrektssøn at paatage sig værgemaalet for fru Ingegerd og tage hendes gods under sin beskyttelse. Af brevet fremgaar, at man da ventede hendes død. Dipl. Norv. IX, s. 527. – I brev af 10de august s. aar beder Thure Jönsson erkebispen at varetage hans tarv som arving efter fru Ingegerd, som, ifølge erkebispens skrivelse til Thures søn Jøren, nu var død. Dipl. Norv. IX, s. 531.
- ↑ Dipl. Norv. VIII, s. 536–38.
