sten og er overflyttede til den nuværende kirke, en træbygning i Ulfstenvik.
Vaabnet og giverens navn giver tilstrækkelige oplysninger. De 9 rhomber, der danner det ligearmede kors, er vaabnet for den mægtige og rige Losneæt, saa kaldet efter gaarden Losne paa Sulendøerne udenfor Sognefjorden, og Ingegerd Erlendsdatter er den sidste i ætten. Slægten blomstrede, saavidt man ved, fra begyndelsen af 14de aarhundrede; den mandlige hovedlinje uddøde i fjerde led med ridderen og rigsraaden, den rige Erlend Eindridesøn, kort efter 1450. Han efterlod sig 2 døtre, Sigrid, givt med rigsraaden og ridderen Bo Fleming, og Ingegerd, der var givt først med ridderen Olaf Guttormssøn til Hananger paa Lister, rimeligvis død 1485, og siden, før aar 1490, med rigsraaden og væbneren Arild Kane.[1] I ingen af disse ægteskaber havde hun børn.
Arild Kane havde et slemt ord for at udsuge almuen. Der høres klager over ham fra Viken,[2] og paa Søndmøre gik det saa vidt, at bønderne rottede sig sammen mod ham paa tinget, saarede og dræbte hans svende og ihjelslog ham selv, enten i 1497 eller i 1496.[3] I anledning af hans drab skjænkede fru Ingegerd ved gavebrev af 15de april 1497[4] 15 spand 2 øre i jordegods, beliggende i Meldal, Surendal, Stangvik og Ølvundeidet paa Nordmøre, til en ny præbende i Nidaros domkirke, kaldet efter de tre nordiske martyrkonger: præbende trium patronorum regum sanctorum, Olai, Erici, Kanuti. Herfor skulde ugentlig
- ↑ Om Losne-ætten se Y. Nielsen: Om nogle middelalderske slægter i det vestenfjeldske Norge, norsk historisk tidsskrift, 2 række, II, s. 58–73, og særskilt om fru Ingegerd s. 68–73, sml. ogsaa L. Daae: Fru Inger Ottesdatter og hendes døtre, hist. tidsskr. III, s. 275–77. Om fru Ingegerds første givtermaal se Dipl. Norv. I, s. 678–79.
- ↑ Dipl. Norv. II, s. 720–21.
- ↑ Dipl. Norv. VI, s. 657; IX, s. 405 og 408; X, s. 227–28.
- ↑ Dipl. Norv. V, s. 702–03. Schøning: Domkirken i Trondhjem, anhang s. 18–19.
