Rotter og Utøi. De ræsonnere saa: Hvad som er pristaget og ranet, det er altsaa ingen Synd at tage igjen. Hele Haandværksstanden lever af Rov, og fra den laveste til den høieste gaar al Speculation ud paa Snyderi, Tyveri og Bedragerier og Skamløshed. De liderlige Huses Mængde er tiltaget. Der er Mænd, som bortleie deres Koner for 10 Rdl. Gangen med Konernes Samtykke. Saavidt har Tørst efter Penge bragt det her. Venerisk Syge har udbredt sig i Almuen. Ægteskaber indgaaes her hver Dag, men næste Dag slaaes de. Man gifter sig her med alle Slags Nationer, Franske, Amerikanere, Portugisere etc. Om Bruden forstaar et Ord af Brudgommens eller Brudgommen et Ord af Brudens Tale, det siger intet, saa letsindig sluttes Ægteskaberne.
Christiansand er de store Stæder lig i Irreligiøsitet. Daglige ReligionsØvelser findes kun blandt gamle Kjær-linger og nogle Familier af Almuen. Det er ikke nok med, at religiøse og moralske Materier aldrig bringes eller tør bringes paa Bane i Samtalerne, men Vantro og Foragt for Religionen synes endog i den Grad at høre til den gode Tone, at mange Fædre paa en skammelig Maade endog indgive deres Børn den samme Ringeagt for samme. En Datter kom hjem af Kirken efterat have staaet til Confirmationen. Aldrig saa snart var hun kommen ind ad Døren, førend Faderen rev hende Bogen af Haanden og sagde: „Kast nu Bogen Fanden i Vold.“ Almuens Religiøsitet derimod er egentlig intet andet end en Rest af Forkjærlighed for de religiøse Skikke. Vor værdige Biskops Veltalenhed til Hjertet og Forstanden er det, som hindrer, at ikke denne Irreligiøsitet gaar over alle Grændser, og at ikke Kirken er tom. Saaledes er Religiøsitetens Tilstand i Christi-
