ansand, og dog er her ikke stort over halvandet hundrede Aar, siden man brændte Hexer i samme By. 1650 blev tvende Fruentimmer, der selv tilstode at være Troldkvinder, dømte til at brændes og virkelig brændte, og 1672 blev atter ikke mindre end 7 Troldkvinder virkelig levende brændte paa Natvig-Tangen udenfor Byen. Saavidt gaar Menneskene fra Overtro til Vantro.
Tallotteriet kjender Almuen, Gud ske Lov, ikke til.
Allerede 1680 lignede en anonym Digter Christiansand ved et Ninive og prædikede Omvendelse for samme; han taler om blottede Bryster, franske Noder, at man kun gik i Kirke for at vise sin Dragt m. m., klager især over Lagmandens Døtre og Frue, og overalt har der den Tid været frisk Leben her.
1685 11te August kom Christian V. paa sin Reise fra Bergen til Christiansand. Et tydsk Manuscript in folio med Titel: „Journal von 1bro Kön. Maj. C. V. Reise in Norwegen“ fortæller det saaledes: Han var samme Dag reist fra Farsund, hvor han logerede hos Sorenskriver Johan Einersen (Johan Einertz Normand) over Spangereid og paa Veien havde beseet Fæstningen Friderichsholm. Han blev modtagen af Magistraten paa Fæstningsbroen og hilset med 27 Skud. Ved Enden af Broen, hvor Borgerskabet stod i Gevær, var opsat en af Løv zirlig forfærdiget Æreport, paa hvis Front og Bund stod en Inscription med forgyldte Bogstaver under Kongens Navn i dobbelt Chiffer. Hvorefter Kongen blev ledsaget til Stiftamtmand Høegs Hus. Samme Aften besaa han Fæstningen og lod Garnisons-Compagniet exercere. Søndag den 12te stille. Den 13de forlod han
