Almuen i Christiansand overgik den bedre Classe i Sædelighed. Nu er det idetmindste, hvad de grovere Laster angaar, ganske omvendt. Omendskjønt Krigen vel heller ikke har forbedret den fornemmere Del af Indvaanerne, men den ved den opvakte Vindesyge har endnu mere almindeliggjort og nedsat til let tilgivelige Konstgreb, der hører til Savoir-Trafiquen, Mesurer, der ingenlunde bestaa for Moralens Domstol, saa er dog den bedre Klasse, især af det smukke Kjøn, langt over Almuen i Sædelighed. Men hvad Almuen fornemmelig angaar, da er Christiansand et Exempel paa, hvor sandt det er, at nogle Aars Krig sætter Menneskeslægten længere tilbage i Forædling, end 50 Aars Fred kan bringe den fremad. Man tænke sig en saadan Mængde Militære og Matroser i en liden By uden Caserner, man tænke sig, at denne raa Ungdom med Et ved Kaperier eller paa andre Maader faar en saadan Mængde Penge mellem Hænderne, som de aldrig før maaske i deres Liv har havt, man tænke sig andre igjen, som det ikke vil lykkes for paa den Maade at blive rige, som da enten ønske at føre et saa lystigt og prægtigt Liv som sin Nabo, eller som Nøden i saadanne Tider trykker, og man kan let slutte sig til, at Drik, Hor og Tyveri maatte tiltage. Søndag og Hverdag ser man Almuen skokkevis rave omkring paa Gaderne, og det selv da Brændevinet var dyrest. At erholde en tro, ærlig og skikkelig Tjenestepige er rart. Hvor tyvagtig Almuen er, beviser jo de betydelige Tyverier, som ere foregaaede siden Krigen, de forskjellige opdagede Tyvebander, der har foranlediget extraordinære Commissioner, vidtløftige Forhør og Undersøgelser og kastet Borgere selv paa Tugthuset, en efter anden. Hvor meget Gods er, samles
