Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu/116

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
106
L. DAAE.

lighed 8 Stykker opførte om Vinteren. Da her nu findes blandt Medlemmerne, fornemmelig Mandkjønnet, endel meget gode Spillere, foraarsager dette Selskab en ædel Forlystelse .i Byen, og det saameget mere, da Selskabet i et Par Aar har havt-den heldige Idee at spille hvert Stykke to Gange, først for Selskabet, dernæst offentlig for Penge til de Trængende og ædelt Brug, hvorved det skaffer Almuen en ædel og den eneste offentlige Fornøielse, her gives, gavner og fornøier og saaledes spiller ei blot til Lyst. Sidste Vinter indbragtes ...[1] Rdl. til Husarme, Byens Fattigvæsen, Brandlidte i Mandal og Kongsberg. Skade, at Iveren og Lysten i dette Selskab taber sig, som endog sees deraf, at Christiansands Thalia tier længe før alle andre i Norge. – Kanefarterne, ved hvilke et udvalgt Selskab gjør en Fart Kaner en Mils Vei fra Byen, hvor der spises og undertiden dandses, og derpaa til Byen igjen, hvor der atter spises og undertiden dandses. Disse ere Christianssands Forlystelser om Vinteren. Sommerforlystelser gives her ingen af. Her er ikke et Sted udenfor Byen, hvor honette Familier om Sommeren kunne tage ind og beværtes med de simpleste Ting. For Almuen gives her derimod nogle Vertshuse udenfor Byen. Spadsering elske ikke Byens Damer meget. De Fornemme, som have Eqvipager, kjøre heller. De ere ogsaa at undskylde, thi her er ingen skyggefulde Spadsergange eller Tilflugtssteder, ikke en Allee, ikke en Lund, omendskjønt en stor Strækning af Byens Omegn fører Navn deraf.

Moraliteten har, saavidt den af det udvortes kan bedømmes, undergaaet her forskjellige Forandringer, som er Tilfældet med enhver liden By. Der var en Tid, da

  1. Aabent Rum.