noksom sees af efterfølgende Paragraf, ligesom Christiania heller ikke som Christiansand har et stort Klubselskab at fremvise. Har andre Byer ofret mere til fædrelandsk Brug, saa har igjen Christiansand opbragt flere fiendtlige Skibe til Fædrenelandet. Har andre Byer været mere patriotisksindede, saa har de heller ikke havt saa meget andet at tænke paa, som Christiansand, saamange Speculationer og Anledninger til Erhverv. Har andre Byer givet meget, saa har Christiansand vundet meget. Vel gives der mange blandt dem, som blæser ad det norske Universitet, men det kommer deraf, at de dels ikke tænke at benytte det, dels ikke vide, hvad det skal nytte til.
Vel er det sandt, at man ser ikke her hverken i Klædedragt eller i Mad og Drikke den Tarvelighed, som er andre Norges stæder til saa megen Ære, men det kommer deraf, at de have ved Krigen erhvervet sig saa store Midler, og at saa mange af Bankens sedler har samlet sig paa dette Sted, som man ellers ikke vilde kunne anvende. Tyld, Kniplinger, Netteldug, Silke, Baand, Guldringe o. s. v. prunker nu selv Kokkepigerne med, ligesaavel som Damen af første Fif. Hvo, som gaar simplere, betragtes med Medlidenhed, og en hjemmegjort Klædning vilde udlees. Man ser paa Bordene ligesaa mange Retter og Vine og i Møblementet ligesaa megen, ja mere Pragt end før Krigen. Bevis paa Luxens Tiltagelse er, at 1805 var der i Byen kuns ..[1] Kareter nu (1811) er der derimod ...,[1] moderne Voiturer foruden Kjærrer og Chaiser, og at nu kan man næsten ikke være et skikkeligt Menneske, uden man holder 1, 2 à 3 Heste, uagtet man betalte 16 Rdl. for et Skippund Hø.
