og lidet underholdende. Deres Kundskaber bestaar i at slaa en engelsk Dands paa et Klaver og i nogle franske Ord, en Mode, som dog ikke har existeret i Christiansand længere end en 10 à 20 Aar. Anderledes kunde det heller ikke være i en liden By, der mangler alle Anstalter til Borgerbørns Dannelse af den bedre Klasse, og hvor Omgangen er saa indskrænket og saamange Mandfolkegilder gives.
Christiansandenserne mangle ikke den Nordboen egne Godgjørenhed mod Trængende. Derpaa have de givet flere Beviser, end maaske bekjendt er, og naar de anmodes, fyldes enhver Subskription. Til denne Sætnings Oplysning tjener det, at da Stiftet 1809 lod circulere en subskription til Statens Tjeneste, subskriberede de 75 Lod Sølv og 3,453 (Rigsdaler?) foruden adskilligt Skibsbygnings-Tømmer. Man behøver ingen Diogenes’s Løgte for at finde velgjørende Mennesker i Christiansand, thi allerede i Vesterstrandgaden finder man to. Moralske Modsigelser, Grovhed og Tjenstagtighed, Velgjørenhed og Bedrageri træffes her saavelsom andre Steder i en og samme Person. De ere ogsaa i Almindelighed gjennemtrængte af den største Patriotisme, naar denne ikke kommer i Collision med deres eget Velbefindende, men Damerne have intet Begreb derom og ere i det Hele slet ikke politiske. Vel er det sandt, at da den Kongl. Interims-Regjerings-Commission i Aaret 1810 lod spørge Magistraten, om der gaves i Byen et Selskab til at opmuntre National-Industri, at der da blev svaret Nei; heller ikke gives her noget Selskab for Agerdyrkningen, for Omegnen, for Byen, for Søndagsskolen, som Christiania kan rose sig af, men at Byen derfor ikke er mindre selskabelig end andre, vil
