Naar jeg vil tale om deres Fornøielser, saa maa jeg
nævne Gilderne, Spil, Klubbens Baller, Comedier og
Kanefarter.
Gilderne ere Sjelen i Fornøielserne. Store Mandfolkegilder ere de mest yndede. Damerne ere sjelden med. Christiansandenseren elsker mere det engelske end franske Kjøkken. I Almindelighed giver man et halvt Dusin suffisante Retter, og har Malene Kokkekone, der assisterer ved alle Gjestebude, været med, saa ved man forud omtrent hvilke og i hvad Orden. Her tracteres da før Bordet med Sild, Lax, Makrel, Ansjoser o. s. v., Brændevin, Maderavin, Rum, er det om Aftenen, ogsaa med The, Punsch og Bisp, hvorhos man da spiller Kort alle Mand, som spille kan, i det høieste 24 ß Boston og Polskpas à 4 Rdl. og 8 Rdl. Derpaa gaar man tilbords, til kun sex Rotter Mad og i Almindelighed kun 3 Slags Vin, Rødvin, Madera og Portvin. Under Retterne valerer alleslags Syltetøier, og til Dessert gives i større Gilder Is, Gelé, Asparges, Frugter med stundom en finere Slags Vin. Mange have den Uskik at nøde Gjesterne til at spise og drikke og ere ei fornøiede med den Overtalelsesgave, Retterne selv have. Saa spiser og drikker man tilbords om Middagen fra 2½ til 4½, hvilket er den til Forretninger bestemte Tid. Har man været til Middag, saa indbydes man om Aftenen fra 10½ til 12. omendskjønt Christiansandenserne som oftest have gode Drikkevarer, saa ere de dog ikke mere, hvad deres Fædre vare i Drik, men maa vige for Norges andre stæder i Svirelyst. Ved disse Gilder gaar det ikke videre end til en maadelig Rus, som opmuntrer det ellers flegmatiske Selskab. Strax efter at dette Sammenkomstens Hovedformaal er forbi, for-
