Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, tredie Bind (1882).djvu/11

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
7
MAGNUS BARFODS VESTERHAVSTOG.

Vidnesbyrd kan ikke rokkes uden af andre samtidige Kilder; dette troede ogsaa Munch at have for et Tog i 1093–94, og vi skal nu se, om denne Tro er begrundet.

4. Der existerer virkelig en Beretning om Kong Magnus’s Deltagelse i de skotske Thronstridigheder 1093–94, men dens Upaalidelighed skal jeg her søge at paavise. Allerede Torfæus har fundet denne Beretning hos den skotske Historiker Buchanan (16de Aarhundrede), som igjen har laant den fra Forduns Scotichronicon; ifølge Goodals Udgave af Fordun (1759) har denne ligefrem udskrevet Beretningen fra Munken Thurgot, der skrev kort efter 1100 og altsaa var en paalidelig samtidig Kilde, hvorfor ogsaa Munch og andre nyere har fulgt den uden Mistanke. Nu har imidlertid W. Skene i sin Udgave af Forduns Scotichronioon paavist, at netop de faa Ord om den norske Konge er en Interpolation, hvis Historie kan følges. Forduns Beretning efter Thurgot er, at Kong Malcolm under et Indfald i Nordengland faldt ved Floden Alne 13de Nov. 1093, og at hans Enke Margrete døde af Sorg over hans Død 3 Dage efter; medens endnu Dronningens Lig stod ubegravet i Edinburgh, indfandt Malcolms Broder Donald-Ban sig med en stor Hær, erobrede Edinburgh, fordrev Malcolms Sønner og blev valgt til Konge.[1] Og hermed stemmer ogsaa andre engelske og skotske Beretninger, der karakteriserer Donald-Bans Valg som en Reaktion af det skotsk-gæliske Element mod det engelsk-nor-

  1. Itaque dum adhuc corpus reginæ esset in castro, ubi illius felix anima ad Christum, quem semper dilexerat, migravit, Donaldus Banus, frater regis, ejus audita morte regnum multorum manu vallatus invasit et prædictum castrum, ubi regis justos et legales sciebat heredes, hostiliter obsedit o. s. v.