fordringer var efter G. L. 9, 33, 35, 37, 77, 121, 269, jfr. F. L. II. 15 og 22, ligeledes 3 ører. – Efter F. L. VII. 8 jfr. 6 samt I. 1, X. 10, 17 og 24, jfr. XII. 4, var boden for udeblivelse fra ting såvelsom for vægring ved at bistå ved dommes og andre fordringers fyldestgjørelse 6 ører; men denne bod ilagdes særskilt for udeblivelse fra tinget og for undladelse af at deltage i atføren, så at den samlede bod herfor blev 12 ører (altså lig ransboden). Sagvolderens udeblivelse fra tinget var derimod efter F. L. X. 4, 12 o. fl. belakt med 3 ørers bod. – For at forsømme budstikkens befordring (ved kirkelige kundgjørelser korsets, og i tilfælde af drab, røveri eller fiendtlikt anfald pilens omsendelse) var boden den samme som for tingforsømmelse, altså efter G. L. 131 jfr. 19 og 304 3 ører, og efter F. L. II. 23 og 44 6 ører. I drabstilfælde var efter G. L. 151 den, som lod pilen falde, brødig 12 ører, og hvis han tillige udeblev fra tinget, det dobbelte (3 mark). Forsømmelse af at befordre krigspilen medførte efter G. L. 312 ligeledes 3 marks bod eller endog fredløshed. Ifølge F. L. IV. 50–52 var den, som, når en konge eller jarl brød samfundets hed, undlod at fremmøde for at fordrive ham, eller som fældte den udsendte pil, brødig 3 mark; brød en lændermand freden, var boden for enhver, som undlod at drage mod ham, eller som fældte pilen, 12 ører. – Ved siden af plikten at befordre budstikken stilles plikten at flytte de fattige, som ingen forsørgelsespliktig slæktning havde, fra gård til gård i bygden (jfr. F. L. Indl. 17). – Efter M. L. VII. 55, 56 og 57 er forsømmelse af at søge ting, befordre budstikken og flytte fattige i almindelighed belakt med 1 øres bod, og ligeså efter V. 7 og VIII. 3 vægring ved at bistå ved dommes iværksættelse. Forsømmelse af
