gårdshund 1 øre. – For at dræbe en mands falk bødedes 4 ører sølvvurderet, men, hvis man dræpte den på dens herres hånd, en mark sølvvurderet og dertil avindsbod. – At slå en anden mands hest, medens den stod bunden, bødedes efter F. L. X. 41 med 1 øre; men slog man hesten, medens nogen red på den, henholdsvis med 4 eller 6 ører. – At slå en hest under hestekamp bødedes med avindsbod til dens ejer. Slap man en fremmed hest løs uden tilladelse, skulde man bøde 3 ører til ejeren og stod i alt til ansvar for hesten. – Drab på anden mands træl medførte ligeledes efter F. L. IV. 56 fuld erstatning og avindsbod til herren. G. L. 182 taler alene om erstatning for trællens værdi; da imidlertid G. L. 215 foreskriver de almindelige bøder for sår, tilføjede anden mands træl, er det antagelikt, at drab bar måttet bødes med fuld ret til herren, jfr. ovf. S. 30.
Hvis en lejlænding ved sin fraflyttelse fra garden sønderbrød og bortførte noget af bygningen (húsbrot), fastsatte G. L. 75 en bod af 3 mark til jorddrotten.
Bøder til kongen for skade på gods foreskrives alene udtrykkelig i F. L. XIII. 12 (jfr. XIV. 8) for ildspåsættelse på skov og i XV. 6 for ødelæggelse af sildevad, hvor boden i begge tilfælde er 3 mark, og samme bod foreskrives i Eidsivatingsloven for fjárfœling. Men det synes ikke at kunne betvivles, at bod til kongen er underforstaa i alle tilfælde, hvor gjerningen i lovene er betegnet som fredløshedssag (d. e. fuldrets-skade), altså for al forsætlig skadetilføjelse til marks beløb eller mere, som gjerningsmanden ikke vedgik (spellvirki). Den offentlige bods størrelse synes at have været i Frostatingslagen 3 mark og i Gulatingslagen 12 ører.
