mod synes det lidet troligt, at de omtalte forberedelser vilde have undgaaet hans opmerksomhed, hvis det havde været en mønsaas, hvorom sagen drejede sig, eftersom han i dette fald maatte have seet eller hørt, da taugene fæstedes til aasen over loftet og haledes stive.
Til det ovenstaaende kan endnu føjes, at siden vort nuværende sprog betegner den øverste tagbjelke med ordet mønsaas, ligesom man paa Island har det tilsvarende mænisáss, saa bliver det sandsynligt, at ogsaa det gamle sprog maa have havt dette ord, skjønt det ikke træffes nogetsteds i de hidhørende skrifter. Men da vilde det være besynderligt, at man som navn paa den samme ting ogsaa skulde havt ordet brúnáss. Dette kunde dog tænkes, hvis brún og mænir havde samme betydning, medens de i virkeligheden danne rene modsætninger. Hvad der bedst viser dette, er, at et bruntrod, som allerede ovenfor bemerket, i folkesproget betyder den nederste tagfjæl, medens der ved en mønetrode forstaaes den stang eller stok, som findes anbragt mellem de øverste fjæle eller trod af taget.
Efter alt det ovenfor udtalte kan saaledes den gjængse forstaaelse af ordet brúnáss neppe siges at være rokket ved Fritzners indvendinger. Og tør det derfor ansees sikkert, at de i de citerede stykker af Njáls saga omhandlede to skaaler ikke havde mønsaas, men kun sperrer, saa bliver ogsaa det resultat styrket, som er vundet ved undersøgelsen af ældre og yngre bygninger her i landet.
I denne henseende kan det først merkes, at taget i gamle kirker og navnlig i stavkirkerne er sammensat baade af sperrer eller rafter og aaser. Men det er alene rafterne, som udgjøre de bærende led. Aaserne ligge derimod ovenpaa de sidste og tjene kun til, som det ogsaa siges i en homilie[1] fra slutningen af det tolvte hundredeaar, at „støtte og sammenholde rafterne“. I alle andre slags bygninger er det omvendte tilfældet. Forsaavidt nemlig aaser findes, danne de altid den egentlige bærekraft, idet tagbordene eller, hvis der er sperrer, da disse faa sit leje umiddelbart over aaserne.
- ↑ C. R. Unger’s udg., s. 133.
