Men hvorvidt aaser komme til anvendelse, beror igjen paa omstændighederne. Saaledes træffes ikke sjelden mønsaas, dog uden sperrer, i seler (sæterbytter) og navnlig, som hr. genremaler O. Isaachsen velvillig har meddelt mig, overalt i Sætersdalen, og skjønt de nuværende hytter af dette slags hidrøre fra nyere tid, synes dog skikken at være gammel, da den samme tagkonstruktion, men i forbindelse med rafter, nævnes ved en sel paa Island (Laxd. sag. kap. 64). Det tør ogsaa være sandsynligt nok, at baade mønsaas og andre aaser i gammel tid bleve brugt ved stabure, lofter og andre lignende bygninger uden ildsted, ihvorvel der, saavidt nu bekjendt, kun findes levnet ét exempel derpaa fra middelalderen. Dette er det gamle merkelige loft[1] paa søndre Rolstad i Fron (Gudbrandsdal), hvor taget, foruden sperrer, som støtte for disse kun har to mellemaaser, en paa hver side, men ingen mønsaas. Derimod haves i stuehuse eller beboelsesrum fra middelalderen eller yngre tid, naar de ere forsynede med ildsted (are eller røgovn), intet sikkert bevis for brugen af andre tagled end sperrer. Grunden hertil er ogsaa tydelig nok. En mønsaas lader sig nemlig ikke vel forene med en ljore, naar denne efter stadig skik her i landet ikke anbringes paa siden af taget, men i dets ryg. Det kan saaledes neppe heller ansees tvilsomt, at den samme tagkonstruktion, der fandtes i de ovenomtalte skaaler, ogsaa har været brugt i andre bygninger af dette slags (jfr. s. 352). Thi foruden det anførte hensyn til ljoren merkes, at skaalerne ofte vare meget lange, og det vilde da blive vanskeligt ener endog umuligt at opdrive mønsaase med tilstrækkelig længde. Og selv om dette lod sig gjøre, maatte der stadig næres frygt for, at saadanne svære mønsaase paa grund af den lange afstand mellem deres støttepunkter vilde svigte, eller gavlerne, hvorpaa de hvilede, trykkes sammen. I hvert fald kunde det neppe undgaaes, at en mønsaas med lignende forhold som de omhandlede vilde tabe sin vandrette stilling og saaledes blive ude af stand til at opfylde sin bestemmelse.
N. Nicolaysen.
- ↑ Aarsb. fra Foren. t. n. Fortidsmindesm. Bev. f. 1882, s. 188.
