Adel og søgte alle Leiligheder til at avancere“, uden at det lykkedes ham.[1]
Læseren vil maaske forundre sig over endnu ikke at have fundet den Mand nævnt, som vel af alle Nordboer, der have seilet under russisk Flag, maa kaldes den berømteste, Vitus Bering fra Horsens. Han begyndte i 1725 den mindeværdige Opdagerbane i de nordøstlige Farvande, der afsluttedes med hans sørgelige Død, og passerede i 1728 det Stræde, som bærer hans Navn, dog vistnok „uden at ane Amerikas Nærhed“. Men jeg har intet nyt at berette om Berings Liv eller Reiser og foretrækker derfor at lade ham uomtalt fremfor kun at gjentage, hvad der findes i gjængse Skrifter. Hans Historie venter paa en værdig Monographi af en Landsmand.
Bering er forøvrigt hverken den første eller den eneste Danske i russisk Tjeneste, hvis Navn er knyttet til de geographiske Opdagelsers Historie. Allerede paa samme Tid, eller endog noget tidligere, end da Cruys begyndte sine Undersøgelser af Don og det asowske Hav, havde Czaren ogsaa sine Øine henvendte paa det caspiske. Den engelske Capitain John Perry, hvem vi skylde et særdeles vigtigt Skrift over Ruslands daværende Forhold, blev anvendt ved disse Arbeider. En af Perrys Assistenter var Dansken Schjelderup,[2] og denne blev det i 1699 overdraget at bereise Kysterne af det caspiske Hav og optage Karter over dem. Men fra denne Reise vendte Schjelderup
- ↑ Nye og forbedrede Efterretninger om det Russiske Rige, 2, S. 221, cfr. Reise udi Rusland, S. 291.
- ↑ „One Sheltrup, who was of the Danish nation“. John Perry, The State of Russia under the present Czar, London 1716, p. 103–105. Jeg kjender forøvrigt intet til denne Mand, der for Navnets Skyld ligesaavel kan have været en Nordmand som en Dansk.