ikke tilbage. Ved Sydkysten af Havet, altsaa ved det gamle Medien, blev han fangen af Indfødte, Undersaatter af Persien, der berøvede ham hans Klæder og Instrumenter og kastede ham i Fængsel. Det persiske Hof fik strax Underretning om, at han var paagreben, og Foranstaltninger vare allerede trufne til at bringe ham til Ispahan, men inden de Personer vare ankomne, der skulde hente ham, var Schjelderup allerede død af Feber. Hans Tjener blev derimod bragt til den persiske Residentsstad og efter at være udspurgt om Hensigten med hans Herres Reise, „hvorom han vidste liden Besked“, sat paa fri Fod. Af ham fik man nu Oplysning om Schjelderups sørgelige Skjebne.
Den nysnævnte Perry angiver ogsaa, at en anden, endnu ældre Reisende, Isbrandt, som i Aaret 1692 eller 1693 foretog en Reise til China, der med Hensyn til Europæernes Kundskab om det himmelske Rige ansees for epochegjørende, har været en dansk Mand.[1] Dette er dog ikke nøiagtigt, thi Isbrandt var en Holstener fra Glückstadt.[2] Som saadan var han vistnok Kongen af Danmarks Undersaat, men kan dog ei vel faa Plads i en Oversigt over Danske og Norske i Rusland. Conseqvent maatte nemlig da ei alene den bekjendte tydske Flensburger Heinrich Fick, der spillede en ikke ringe politisk Rolle i Rusland,[3] men endog Feltmarskalk Münnich[4] og hans Broder (som fødte Oldenburgere) her medtages, hvilket aabenbart vilde være misvisende og urimeligt.
- ↑ Perry, l. c. p. 82. „Mr. Isbrant a native from Denmark“. Cfr. A. Brückner, Peter der Grosse, S. 474. Navnet synes at være hollandsk.
- ↑ Dette sees af Scheltema, Rusland en de Nederlanden, II, p. 15.
- ↑ Julius Eckardt, Jungrussisch und Altlivländisch, S. 310–328.
- ↑ Münnich bevarede iøvrigt stedse baade Interesse for sit Hjem-
