Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/453

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
449
NORDMÆND 0G DANSKE I RUSLAND I DET 18. AARH.

ske Hans Aagesen (1726), begge forøvrigt omtalte som forvovne Søkrigere.[1] I en Rapport til Stiftamtmand Tonsberg fra J . Wærn, dateret Frederikshalds Toldkammer 13de Juli 1723, nævnes en norsk Skipper Jon Jørgensen, barnfødt i Sponvigen og 40 Aar gammel, som i 1701 havde forladt sin Hustru og sit Hjem for at gaa i Orlogstjeneste hos Czaren. Hans Hjemstavn skulde være Petersburg, og han ventedes ikke mere tilbage, da han var russisk Sølieutenant.[2]

Efterhaanden tog Tilstrømningen til den russiske Søtjeneste naturligvis af. Man kunde faa Officierspladsene besatte med Russere eller med Sønner af de fremmede Søkrigere, og det manglede ikke paa, at de Indfødte lagde Uvilje for Dagen mod Udlændingerne. Disse Forhold, paa hvilke vi komme til at gaa nøiere ind under omtalen af Landkrigerne, have i Forening bevirket, at det allerede under Keiserinde Elisabeths Regjering – forøvrigt en Forfaldets og Nedgangens Tid for den russiske Marine – var sjeldent at træffe dansk-norske Søofficierer i Rusland. Peter v. Haven mener at kjende alle dem, som paa den Tid vare ansatte. Det skulde, foruden Viceadmiral Bredal, være Capitainerne Lehmann, Spangenberg,[3] Knop-Hjerteberg, Fasting og Reisner samt en Lieutenant Johan Jørgen v. Kruse, der „var af gammel dansk

  1. Westphalens Depecher.
  2. En anden, ved Navn Anders Jørgensen, som ligeledes var født i Sponvigen, nævnes i en Rapport fra Peter Smidt, dat. Herrebrøden 19de Juli 1723, som reist med et Frederikshaldsskib til Holland og som da staaende i moskovitisk Tjeneste.
  3. Denne Mand, Berings Ledsager paa Opdagelsesreiserne, var født i Ribe Stift. Fr. Sneedorffs Saml. Skrifter, III, 2, S. 292.