øvede på fredhellikt sted, fuldt tegngilde = 8 ørtuger og 13 mark til kongen, men udenfor fredhellikt sted bødedes 2 mark for hvert lemstersår og 1 mark for hvert ringere sår indtil fire; men for 5 eller flere sår eller slag med våben var boden også her 8 ørtuger og 13 mark. Lemstersår, tilføjede på lagtinget, var ubødesag, og for alle andre legemsfornærmelser bødedes 8 ørtuger og 13 mark. For pust på fredhellikt sted bødedes 4 mark, og udenfor 4 ører; ligeledes for blak henholdsvis 2 mark eller 2 ører. – At binde nogen ulovlig straffedes med 5 marks bod, M. L. IV. 18, 19 og 21 jfr. X. 2 samt I. 5. – At stikke med kniv eller spyd eller at bide straffedes, foruden den såredes ret, med legemlig refselse: Sysselmanden skulde på tinget stikke kniven gjennem hånden på den, som stak, og lade bryde fortænderne ud af munden på den, som bed. At stikke eller skyde efter nogen, uden at træffe, straffedes med 3 ørers bod til kongen, M. L. IV. 14 og 15 jfr. Hkb. 44 og 45, samt Rb. 18 Febr. 1348. – Efter Borgretten (gl. L. 1II. S. 144) skulde den, som hug eller stak en anden, miste sin hånd, den, som slog en anden pust, stikkes gjennem hånden, og den, som i vrede drog sværd eller kniv mod en anden, ligge 7 nætter i stokken på vand og brød. Slog en hirddreng nogen væbner, skulde han miste sin hånd.
M. L. IV. 17 og 20 foreskriver udtrykkelig, at der ved bestemmelsen af bøder for legemsfornærmelse skal tages særdeles hensyn til, hvorvidt den fornærmede har været sagesløs eller selv givet anledning til fornærmelsen. Når den fornærmedes ret på grund af særegne omstændigheder ved sagen nedsættes, skal også bøderne til kongen formindskes i samme forhold.
Uaktsom legemsbeskadigelse belagdes efter M. L. IV. 13
