Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/428

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

blev Cruys fra Viceadmiral, hvilken Grad han havde indehavt lige siden sin Ankomst til Rusland, udnævnt til Admiral „af det blaa Flag“.[1] Et Par Aar senere blev der holdt en Fest til Erindring om den russiske Flaades Grundlæggelse, ved hvilken Leilighed en gammel Chaluppe, der var tilbage fra hin Tid og kaldtes Flaadens Bedstefader, blev roet ned ad Nevafloden. Peter sad selv ved Roret, Apraxin var Kvartermester, Admiral Cruys og Viceadmiralerne Gordon, Sivers og Menzikoff gjorde Tjeneste som Rorskarle. Ved den Leilighed var det, at Peter rørt omfavnede Cruys og kaldte ham sin Fader.

Om Cruys har været optagen i Adelsstanden, er uvist. Catharina I gjorde ham til Ridder af Alexander-Newsky-Ordenen, der var stiftet allerede af Peter, men hvis første Riddere dog bleve udnævnte af hans Efterfølgerinde. Kort Tid efter dennes Død, altsaa lige i Begyndelsen af Peter II’s Regjering, døde Cruys paa sin 70de Fødselsdag, den 14de Juni 1727. Sine høie Embeder som Admiral og Vicepræsident i Admiralitetet beklædte han til det sidste.

Han havde tidlig forladt Norge. Den danske Gesandt i Petersburg, Westphalen, anfører i en Beretning af 1717 en Udtalelse af Peter den Store selv, ifølge hvilken Cruys ikke mere kunde sit Modersmaal.[2] Dette forekommer dog lidet sandsynligt, og det tør vel hænde, at det kun betyder saa meget, at han ikke gjerne talte det, noget, som ikke saa sjeldent indtræffer med dem, der gjennem en lang Aarrække have levet i Udlandet. At han altid varmt interesserede sig for Danmark og Norge,

  1. Bergmann, Peter der Grosse, V, S. 103.
  2. Depeche (i Geheimearchivet) af 23de Marts 1717, skrev en fra Amsterdam, hvorhen Westphalen havde ledsaget Peter Czar.