er dog utvivlsomt. Herpaa tyder allerede det ovenfor nævnte Træk, at en af hans Sønner, der fandt sig beføiet til at forlade Rusland, gik i dansk Tjeneste. Admiral Cruys iagttog ogsaa med Interesse den vedblivende Udvandring fra Danmark og Norge til Holland, den samme Strøm, der i sin Tid havde afgjort hans egen Skjæbne. Westphalen giver i 1720 sin Konge en omstændelig Beretning om en Samtale, han selv havde havt med Czaren og Cruys om dette mærkelige Emne. De havde dog vistnok meget overdrevne Forestillinger om disse Udvandringers Udstrækning, idet Westphalen mente, at der af Nordmænd og Danske, især Jyder, var 60,000, Cruys endog 100,000 i hollandsk Tjeneste.[1] Af størst Interesse i denne Henseende er det dog, hvad vi senere skulle høre, at Cruys viste sig sit Fødelands Konge tro, da der paa hans gamle Dage engang tegnede til et Brud mellem Danmark-Norge og Rusland.
Et interessant Træk i Cruys’s Liv er den Fortjeneste, som han har indlagt sig ogsaa i kirkelig Henseende. Han var som Nordmand opdragen i den lutherske Lære, og han blev den ei alene personlig tro, men han blev sine Troesfællers Beskytter og støtte i Rusland. Dette fortjener en nærmere Omtale.
Czaren maatte, naar han vilde faa de ham uundværlige Fremmede i sin Tjeneste, tilstaa dem fri Religions-
- ↑ Depeche fra Westphalen, dat. Petersburg 1ste Marts 1720. Viceadmiral Gordon, en skotsk Jacobit i russisk Tjeneste, havde ifølge samme Depeche, foranlediget ved et Spørgsmaal af Czaren, anslaaet de danske og norske Matroser i engelsk Tjeneste til 20,000. Disse uhyre Tal gjorde et stærkt Indtryk paa Peter. „Oh, dit le Czaer, en levant les yeux au ciel, que je me croirais un puissant seigneur, si je pouvais dire autant que le roi de Danemarc.“
