gelse, at Gouverneuren i Kasan skulde være mild og velvillig. Han gjorde tvertimod, idetmindste i Begyndelsen, alt, hvad han kunde, for at fortrædige den faldne Admiral og fordrev saaledes denne gjentagne Gange fra de Boliger, hvor han havde indrettet sig. Men da dette skede for tredie Gang, reiste Cruys sig i sin Vælde. Han fik fat paa femti ham hengivne Matroser og begav sig en Morgenstund i Følge med disse til Gouverneurens Residents, medens denne laa i sin Seng og sov. Admiralen udsaa sig her de bedste Værelser og lod Matroserne uden videre kaste Gouverneurens Møbler ud af Vinduerne og flytte hans egne ind i Stedet. Da nu Gouverneuren kom paa Benene og forfærdet spurgte, hvad der her var paafærde, lod Cruys ham koldblodig vide, at da han var bleven husvild, havde han nu til Hensigt at tage Ophold i Gouverneurens Gaard. Dette gjorde Indtryk, og Admiralen fik strax Lov til at tage sin forrige Bolig i Besiddelse.[1]
Dette ulykkelige Ophold i Kasan kom dog ikke til at vare ret længe. Allerede i Februar 1715 skrives der fra Petersburg, at Cruys var benaadet og snart kunde ventes tilbage. Czaren havde nemlig opdaget en Mængde Forseelser og Underslæb, begaaede af de høieste Embedsmænd. Han erindrede da, at den ærlige Cruys havde givet ham Advarsler om, at saadant gik i Svang. Da nu Cruys kom tilbage, iagttog han en stolt Holdning mod Peter og var bestemt paa at ville tage sin Afsked af russisk Tjeneste. Menzikoff maatte lægge sig imellem, og omsider gik da Cruys ind paa at blive. Da Peter saa ved deres første Møde sagde til ham: „Jeg er ikke mere
- ↑ Büsching, Gesch. d. evang.-luth. Gemeinen in Russland, I, S. 121–123.
