havde hans Fiender en længe forønsket Anledning til at komme ham tillivs, og Apraxin lod den ikke ubenyttet. Cruys blev tilligemed tre Capitainer stillet for en Krigsret, der dømte ham til Døden. Under Processen indgav Cruys et af ham selv forfattet Forsvarsskrift, der synes at have vakt stor Opmærksomhed, da den oftere paaberaabte hannoveranske Minister Weber lover at sende sin Herre det i Afskrift.[1] Czaren havde egenhændig tilføiet nogle tildels raa og lidet tiltalende Bemærkninger til Cruys’s Apologi.[2]
Allerede var det ganske nær ved, at Dødsdommen skulde være bleven exekveret, men paa Fleres, deriblandt Czarinden Catharinas, Forbøn blev den (som det synes i Begyndelsen af 1714) formildet til Forvisning til Kasan. Man har ment, at Cruys allerede nu kunde være bleven yderligere benaadet, hvis han havde kunnet bekvemme sig til at bede derom, men dertil var han for stolt. Han ytrede, at han tog Seneca med sig som sin Reisefælle og ingen anden Trøst behøvede.[3] I April 1714 bragte nogle fra Kasan ankomne Kjøbmænd den Tidende til Petersburg, at de havde truffet Admiralen i den sørgeligste Tilstand paa Veien til Forvisningsstedet, men de tilføiede dog, at Gouverneuren i Kasan gjaldt for at være en særdeles behagelig Mand, og at det vel vilde bero paa ham, hvorledes Cruys skulde behandles i Kasan. Admiralinden var i Petersburg Gjenstand for almindelig Beklagelse.[4]
Det viste sig imidlertid at være en feilagtig Anta-
