af April undsættes og provianteres af 250 Fartøier under Cruys’s Overanførsel, og Czaren deltog selv paa sin Maade som underordnet Officier. Isen vanskeliggjorde Foretagendet, men det lykkedes, og den 11te Juni maatte Viborg overgive sig. Glæden var stor; men den, der fik Æren af Udmærkelsen, var Storadmiralen Apraxin, som ophøiedes i Grevestanden og udnævntes til Geheimeraad.[1] Da i 1711 Fiendtligheder atter udbrød mellem Rusland og Tyrkiet, sendtes Cruys til Asow med 300 Søofficierer for i disse ham saa vel bekjendte Farvande at møde den tyrkiske Flaade.[2] Men der blev dennegang ingen Søkrig i disse Farvande. Freden sluttedes som bekjendt allerede efter faa Maaneders Forløb og paa saadanne Vilkaar, at der paa længe ikke mere blev Tale om at udvikle nogen russisk Marine paa den Kant.
I Aaret 1713 gjorde Russerne atter betydelige Fremskridt i Finland. I Begyndelsen af Mai s. A. løb en Flaade paa over 200 Skibe med 16,000 Mands Besætning ud under Apraxins Overbefaling, og Czaren deltog selv i Toget, dennegang som Contre-Admiral. Det første Angreb gjaldt Helsingfors. General Armfelt, den samme, hvis Navn har den sørgelige Navnkundighed fra Toget til Throndhjem og Tilbagetoget over Tydalsfjeldene i 1718, var for svag til at gjøre synderlig Modstand. Han trak sig tilbage, og snart havde Russerne besat det hele Finland. Men for Cruys blev dette Tog til liden Glæde. Under hans Angreb paa tre svenske Skibe kom det russiske Skib „Riga“ paa Grund og blev tilintetgjort.[3] Nu
