til den russiske Flaade. Trods Apraxins Chikaner og Peters ublide Behandling ser man altsaa, at han dog bevarede den sidstes Tillid, thi at han saaledes fik Lov til i et vigtigt Ærinde at drage ud af Landet vidner meget bestemt herom En Vanskelighed, som strax mødte Viceadmiralen i Nederlandene, var de Bestræbelser, som den svenske Regjering her gjorde for at hindre de russiske Hvervinger, men Hollænderne synes dog at have lukket Øinene til, at disse fandt Sted i stor Udstrækning. Det var imidlertid ikke alene Søfolk, som Cruys dennegang bragte med sig fra Holland. I hans Følge kom nemlig ogsaa en Mand til Rusland, som snart vandt en meget betydelig, maaske endog den mest fremragende Plads blandt de fremmede politiske Eventyrere i stor Maalestok, hvorpaa dette Riges Historie i det attende Aarhundrede er saa rig. Dette var ingen anden end Henrik Johan Frederik Ostermann, siden bekjendt som Greve Andreas v. Ostermann og som Ruslands betydeligste Minister og Diplomat gjennem en lang Aarrække, indtil han pludselig styrtedes i Ulykke og Elendighed. Han var en Præstesøn fra Westphalen og var nylig bleven relegeret fra Universitetet i Jena,[1] da han fremstillede sig for Cruys med Ønske om at komme i hans Tjeneste. Viceadmiralen tog ham med som Understyrmand og Sekretær med en ringe Løn; det heder, at han fik 9 Gylden paa Haanden. Efter at være kommen til Rusland lagde Ostermann sig med stor Iver efter
- ↑ I det interessante Skrift af Dr. Richard Keil og Dr. Robert Keil: Geschichte des Jenaischen Studentenlebens 1548–1858, Lpz. 1858, S. 174 læses: „Am 4 Mai 1703 erstach der Studiosus Ostermann aus Westphalen den Studenten Burgerding in trunkenem Zustande“. Cfr. Barthold i Raumers Hist. Taschenbuch, 1. F. VII, S. 237. Relegationen omtales i A. L. Schlössers öffentliches und Privat-Leben, Erstes Fragment, Göttingen 1802, S. 31.
