Sproget, Cruys anbefalede ham til Czaren, og i 1708 kom han som Translatør ind i den diplomatiske Tjeneste, hvor han raskt gjorde sin Lykke.[1]
Cruys’s Hovedvirksomhed har været at sørge for den russiske Flaades Udrustning og Ekvipering, og han har vistnok mere været, hvad vi kunde kalde en Marineminister end egentlig Kriger. Ikke sjelden møde vi dog hans Navn ogsaa i selve Krigshistorien. Saaledes faldt det to Gange i hans Lod at forsvare Petersburg mod svenske Forsøg paa at ødelægge den. Den første Gang var i 1705, da Admiral Ankarstjerna med 22 Skibe skulde ødelægge den russiske Flaade, medens General Maidel skulde angribe fra Landsiden. Begge Forsøg mislykkedes, og Flaaden reddedes af Cruys, som førte den ind paa grunde Farvande, hvorhen Svenskens store Skibe ikke kunde følge dem.[2] Den anden Gang var i 1708, da Svensken under General Lybecker forsøgte fra Finland af at erobre Petersburg. Cruys stoppede ved Hjelp af Skibe Nevafloden, brændte de russiske Magaziner og fordrev Fienden tildels ved at udhungre ham. I Apraxins Navn lod han skrive Breve med en Bonde til en russisk Brigadeer, i den Hensigt at lade dem opsnappe af Svensken, og Brevene kom ogsaa, om end ikke paa den Maade, Cruys havde tænkt, i Lybeckers Hænder. Han troede paa det falske Indhold og trak sig tilbage.[3]
I Aaret 1710 blev det vigtige Viborg i Finland beleiret af Russerne. Beleiringshæren skulde i Slutningen
