Rusland, kunde maaske mistænkes for at være et upaalideligt Vidne. Men ogsaa en østerrigsk diplomatisk Agent, Pleyer, omtaler nogle Aar senere den uværdige Behandling, hvorfor Cruys var Gjenstand, og tilføier den Bemærkning, at Viceadmiralen vistnok herefter vil fraraade Enhver at træde i russisk Tjeneste. Han har, heder det, „i sex Aar af sit Liv maattet finde sig i mange sure Miner, haarde og spydige Ord, Prygl og ubeskrivelige Gjenvordigheder og er ofte bleven behandlet paa det skammeligste af simple Carnailler“.[1] Der er Grund til at tro, og idetmindste for en senere Tid vides det med Bestemthed, at den, som især voldte Cruys Fortræd, var hans Overordnede, Apraxin, der i 1706 efter Gholowins Død opnaaede at blive General-Admiral. Forholdet har uden Tvivl været dette, at Apraxin, der tilhørte den fornemste russiske Adel og var en Svoger af Peters ældste Broder, den i 1672 afdøde Czar Feodor, er bleven Flaadens Øverstbefalende nærmest paa Grund af sin fornemme Herkomst og selvfølgelig i Dygtighed og Indsigter har staaet langt tilbage for de indkaldte fremmede Fagmænd. Til disse har han da baaret et naturligt Had og benyttet enhver Leilighed til at skade dem hos Czaren. Dette er vist ikke mindst gaaet ud over Cruys som den paa den Tid mest ansete af dem alle. Ogsaa senere blev Cruys Gjenstand for en skammelig Behandling af Peter, og da vides det, som vi skulle høre, med Bestemthed, at Skylden var Apraxins.
I Aaret 1704 foretog Cruys en Reise til sit gamle Hjem Holland. Hans Søkarter skulde trykkes der, men Hovedøiemedet med Reisen var dog at gjøre nye Hvervinger
- ↑ A. Brückner, l. c. S. 211–212.
