Cruys havde store Betænkeligheder ved at forlade
Holland, der var blevet ham et Hjem, for at gaa en tvivlsom
Fremtid imøde i det barbariske Rusland. Omsider
gav han dog efter. Betingelserne vare, at han udnævntes
til Viceadmiral med 3,600 Thaler aarlig foruden Emolumenter
og for det første kun forpligtede sig til 3 til 4 Aars
Tjeneste. Hans første Forretning blev nu at hverve andre
sømænd i sin nye Herres Tjeneste. I denne Henseende
synes han strax at have været heldig. Ikke mindre end
23 Commandeurer, 3 Capitainer, 35 Lieutenanter, 32 Over-
og Understyrmænd, 66 Baadsmænd, 15 Constabler, 345
Matroser og 4 Kokke angives at være hvervede af ham.
Officiererne vare for den største Del Hollændere, de øvrige
Søfolk „Danske og Svenske“.[1] At under Benævnelsen
„Danske“ skjuler sig en betydelig, rimeligvis overveiende,
Del Nordmænd, er neppe tvivlsomt. Den 15de
Oktober 1698 kom den nye, en og firti Aar gamle Viceadmiral
til Moskwa, hvor han modtoges med store Æresbevisninger
og for det første kom til at høre til Czarens
uadskillelige Omgivelser. Overhoved stod Hollænderne paa
den Tid i allerhøieste Gunst, hvilket naturligvis ikke kunde
andet end fremkalde Misundelse og Uvilje hos Moskoviterne.[2]
Rusland, der endnu var udestængt fra Østersøen, var som vordende Sømagt for det første henvist til det hvide Hav og mod Syd til den fra Tyrkiet nylig erobrede lille Kyststrækning ved det asowske, hvor der anlagdes en Orlogshavn i Taganrog. Her fik Cruys strax i 1699 Anvendelse for sin Dygtighed. Peter vilde nemlig lade sit Flag vise sig ogsaa udenfor Palus Mæotis, men Tyrkerne væg-
