Side:Historisk Tidsskrift (Norway), anden Række, fjerde Bind (1884).djvu/418

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

ubekjendte. I Lighed med utallige Landsmænd i de Dage har han sandsynligvis tidlig taget hollandsk Søtjeneste og maaske, ligesom Curt Adelaer, først antaget sit hollandsk klingende Navn i Nederlandene. Denne Omstændighed har formodentlig bevirket, at udenlandske Forfattere undertiden have ligefrem antaget ham for en Hollænder.

Det er blevet sagt, at Cruys i hollandsk Tjeneste havde drevet det til en Schoutbynachts Stilling, men dette er urigtigt. Han var just Aaret før, end han gjorde Czarens Bekjendtskab, bleven ansat ved Admiralitetet i Amsterdam som extraordinær (buitengewoon) Under-Eqvipagemester og stod i høi Anseelse som Skibsbygger og vel forfaren i alt, hvad angik en Flaades Udrustning, samt som en stor Mester i at tegne Søkarter.[1]

    flugter og Gjetninger gaa endnu igjen i den nyeste hollandske Fremstilling af Peter den Stores Forhold til Nederlandene: George Verenet, Pierre le Grand en Hollande et à Zaandam dans les années 1697 et 1717, Utrecht 1865, S. 73, hvor der uden Spor af Bevis eller Forsøg paa saadant fortælles: „Cruys suivant les uns, avait vu le jour à Stavanger en Norwège, quoique Hollandais d’origine. Selon d’autres il était né en Hollande, issu d’une famille distinguée, ses parents l’avaient destiné des son enfance au serviee de la marine“. Fødselsdagen og Fødselsaaret fremgaar deraf, at den hannoveranske Gesandt Weber (Das veränderte Russland, III. S. 98) og efter ham Büsching og Scheltema (IV, S. 292) ved at anføre hans Dødsdag – 14de Juni 1727 – bemærke, at han døde „op zijnen zeventigsten geboortedag“. Andensteds findes hans Død angiven til samme Dag 1728 med samme Bemærkning om hans Alder, f. Ex. i det anonyme Skrift: Merkwürdiges Leben und trauriger Fall des weltberufenen Russischen Staatsministers, Andreae Grafen v. Ostermann, Bremen 1742, men denne Angivelse, ifølge hvilken han altsaa maatte være født 1658, forkastes, da den ovenfor nævnte minister Westphalen indberetter hans Død i 1727, hvorved naturligvis al Tvivl herom bortfalder.

  1. I. C. de Jonge, Geschiedenis van het Nederlandsche Zeewezen, IV, 2, S. 148.