For uden lovlig grund at binde en fri mand skulde
ligeledes bødes fuld ret til den fornærmede og 15 mark
til kongen, G. L. 253; F. L. V. 15 jfr. XIV. 12; B. R. 20.
ved M. L. IV. 19 jfr. Hkb. se er danne bod nedsat til
5 mark. – At sælge en fri mand som træl bødedes med
tegngilde, 40 mark eller sednere 8 ørtuger og 13 mark
til kongen, og fuld ret til den fornærmede eller, hvis
ikke den solkte skaffedes tilbage, fuld mandebod til hans
arvinger, G. L. 71; F. L. V. 37 (Hkb. 41); M. L. IV. 7.
Samme bod, tegngilde og fuld ret, bestemmer G. L. 210
for at underkaste fri mand tortur, hvilken nemlig ansåes
ene anvendelig på trælle.
G. L. 212 og B. R. 15, 74 bestemmer fremdeles, at, når nogen slog en anden 3 eller flere slag, skulde han, foruden fuld ret til den fornærmede, bøde 40 mark til kongen. Dette forklarer loven selv ved tillægget: þat heitir bardagi fullr; – forudsætningen er altså, at et så voldsomt overfald indeholder et brud på landefreden, hvilket bestyrkes ved sammenligning med F. L. IV. 62.
Nogen forskjellig bedømmelse af legemsfornærmelser, eftersom de var forøvede uden nogen samtidig given anledning eller under klammeri eller slagsmål, kan ikke af de ældste love sees at være gjort, hvis ikke netop .det karakteristiske ved de ovenfor nævnte øfundardrep har ligget-heri. Når F. L. Indl. 1 og 6, IV. 1[1] .m. fl. særlig fremhæver den fornærmedes sagesløshed, da er dette ment i modsætning til virkelikt nødværge eller berettiget hævn, der udelukker alt ansvar.
Derimod forekommer i begge love forskjellige tilfælde, hvori voldsomheder mod person ikke medførte ret, og
- ↑ nema hinn hafi verkat sér til áðr.
